Teamleder med sans for strukturer, driftsledelse og data i Koncernservice (barselsvikariat)
Job Description
Du skal som teamleder sikre fremtidens styring af masterdata på en af landets største offentlige arbejdspladser. Du bliver ansvarlig for et stærkt, videnstungt og specialiseret team, hvor du både har personaleledelse og med din strategiske ledelse faciliterer den rette udviklingsvej for driften.
Den nye teamleder for Masterdata vil sammen med kontorchefen have ansvaret for at styre Københavns Kommunes komplekse masterdataområde mod en mere strategisk position. Stillingen er et barselsvikariat på ni måneder.
Komplekst systemlandskab og professionel styring
Teamlederen har det fulde ledelsesansvar for 13 dygtige medarbejdere, hvoraf to af dem er elever. De styrer Københavns Kommunes stamdata på tværs af organisationens store SAP-systemer indenfor organisation, økonomi, løn og personale og har en udførende såvel som en rådgivende rolle.
Området er netop nu i gang med en større omstilling mod et større fokus på driftsudvikling og -styring sa...